tilbageknap

De rigtige materialer

Træ/alu-vinduet er udført i holdbare materialer, der stort set er vedligeholdelsesfrie. Udvendigt er aluminiumsrammen pulverlakeret og med en meget slidstærk overflade, der aldrig skal males. Alu-rammen fås i en lang række forskellige farver og overflader, så den kan tilpasses bygningens arkitektur. Vaskes rammen sammen med vinduet et par gange om året, vil den fremstå som ny år efter år. Indvendigt er karmen af træ, malet i dækkende farve eller lakeret, så den passer til smag og interiør. Træet er nordeuropæisk fyrretræ, hvor genplantning er sat i system. Træet samles, så overfladen har et minimum af knaster og harpiksudtræk, og males med vandbaseret maling, der ikke afgiver giftige stoffer til rummet bagefter. Træ/alu-vinduets smalle konstruktion lukker mest muligt dagslys ind i rummet.

I plastvinduet er de udvendige overflader fremstillet af en vejrbestandig plast forstærket med profiler af aluminium, som stort set er vedligeholdelsesfrie.

Overvejer du at udskifte vinduerne – og dørene – kan det være svært at træffe det rigtige valg. Eksperterne fra ECS rådgiver gerne og er ikke længere væk end den nærmeste telefon.

Spar på pengene

Ikke sjældent er det et nedslående syn at færdes i boligområder, der blev opført for 30-40 år siden. Her finder man defekte – og delvis rådne - vinduer, punkterede termoruder og nedslidte døre. Kampen mod tidens tand, råd og svamp i et gammelt vindue er svær at vinde. Vinder bliver kun den, der tager den rigtige beslutning én gang for alle: Udskifter og opdaterer! Det er naturligvis ikke gratis; men glem ikke, at huset/ejendommen efter udskiftningen har bevaret sin værdi i en evt. salgssituation, og at der fremover er ganske mange penge at spare på energiforbruget. To lags termoruder af lavenergi glas isolerer ganske effektivt – i hvert fald langt bedre end gammeldags tolags termoruder. Vi kan give dig et godt overslag over, hvor meget du kan spare.

Fiks og færdig

Håndværkere støjer og sviner. Naturligvis kan det ikke lade sig gøre at udskifte vinduer og døre, uden at det både støjer og sviner lidt. Håndværkerne fra ECS er ingen undtagelse, men de efterlader intet arbejde, før der er ryddet op og gjort rent. Vi bestiller også en professionel vinduespudser til at rengøre og pudse de nye vinduer første gang. Og når vi udfører arbejdet, skal der hverken bestilles murer til evt. reparation af sålbænke og andet murværk eller maler til indvendige reparationer. De opgaver løser firmaet også med egne folk.