tilbageknap

Hvad er understrygning?

 

 

En understrygning er principielt det samme som overstrygning. Som navnet antyder, foregår det inde fra loftet og kan kun foretages på betontagstenstage. Understrygningsfugemassen har de samme gode egenskaber, den samme lange holdbarhed og yder desuden den samme beskyttelse mod indtrængning af fygesne og slagregn, som kendetegner overstrygningsfugemassen.

Hvorfor er en understrygning en god løsning?

Op igennem 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne var en plastikdug det mest benyttede undertags materiale. Det har den klare ulempe, at det ikke tåler de store
temperatursvingninger og solens ultraviolette stråler

     
       
  På billedet ovenfor ses tydeligt resultatet ved at bruge den type undertags materiale. Problemet kan dog let afhjælpes
ved at skære plastikken væk og erstatte den med en understrygning.

Understrygningens egenskaber

Understrygningsfugen har den egenskab, at den kan modstå de ofte meget store påvirkninger, som taget udsættes for ved ekstreme vejrforhold, som f.eks. stærk varme og hård frost. Endvidere har fugen en stor hæfteevne, hvilket bevirker, at tagstenene nærmest limes sammen til en sammenhængende flade. Det gør som helhed taget mindre følsomt over for voldsomt uvejr med storm, regn og lignende.

     
 

Understrygning af nybyggeri.

     
 

Understrygning kan med fordel benyttes i forbindelse med såvel nybyggeri som ved renovering af ældre
tagkonstruktioner. Fugemassen har været anvendt til understrygning af nye tage med betontagsten siden 1966. Et kig på disse tage viser, at fugemassen efter mange år stadig yder en god og effektiv beskyttelse mod vind og vejr.

Ventilation og understrygning

Når et tag understryges, forhindres slagregn og fygesne i at trænge ind, men samtidig lukkes der
også af for naturlig ventilation af loftrummet. Det er derfor nødvendigt at montere tagrums udluftning for hver ca. 20 m² tagflade. Og det for at undgå problemer med kondens og fugt.

     

 

 

Fremgangsmåde ved understrygning

Over- og understrygningen foregår ved hjælp af de mest moderne og gennemprøvede metoder. Fugepistolen er
via en ca. 20 meter lang, opvarmet slange forbundet med en pumpe, der er placeret på jorden. Pumpen drives af en mobil dieselkompressor, der yder
et tryk på op til 11 bar. Det kan i særlige tilfælde være meget tykke og seje fugemasse op igennem slangen.
Det forholdsvis høje tryk bevirker, at fugemassen presses ind i selv de mindste revner og sprækker mellem
tagstenene. Derved opnås en yderst tæt og langtidsholdbar fuge, der er i stand til at følge tagets naturlige
bevægelser uden at revne eller miste sin fantastiske evne til at binde tagstenene sammen.