Overstrygning​ af tag

Hos E. Christiansen & Søn udfører vi overstrygning af tag for vores kunder i hele Danmark. Vi har mange kunder på Fyn, herunder i Odense og Middelfart, men vi kører gerne landet rundt for at hjælpe med overstrygning.

Hvad er overstrygning?

Siden 1976 har metoden med overstrygning af et tag været brugt til tætning af ældre tegltage. Hovedformålet med overstrygning er at tætne taget, så fygesne og slagregn forhindres i at trænge ind og beskadige underliggende og tilstødende konstruktioner.

Det kan med tiden føre til råd og svamp i træværket, hvilket kan blive en bekostelig affære, hvis der ikke sættes ind i tide.

Skriv til os i dag og få et uforpligtende tilbud

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hvorfor er overstrygning en god løsning?

Overstrygning er det eneste rigtige alternativ til et helt nyt tag. Det er nemlig som oftest helt umuligt at få adgang til en udnyttet loftetages skunker og skråvægge for at reparere og vedligeholde den oprindelige understrygning. Det kan derfor med stor fordel betale sig med en overstrygning, der forlænger tagets levetid.

I den forbindelse anbefaler ECS (Tømrer- og Murerfirmaet E. Christiansen & Søn ApS), at hele tagfladen overstryges for at få et så harmonisk og fuldendt helhedsindtryk som muligt.

Egenskaber ved overstrygning

Overstrygningsfugen har den egenskab, at den kan modstå de ofte meget store påvirkninger, som taget udsættes for ved ekstreme vejrforhold, som f.eks. stærk varme og hård frost.

Endvidere har fugen en stor hæfteevne, hvilket bevirker, at tagstenene nærmest limes sammen til en sammenhængende flade. Det gør som helhed taget mindre følsomt over for voldsomt uvejr med storm, regn og lignende.

Øvrige fordele ved overstrygning

En overstrygning af taget kan i visse tilfælde, specielt på ældre ejendomme, hvor isoleringen ofte er mangelfuld, have en gavnlig virkning på varmeforbruget. Det skyldes, at der ved overstrygningen opnås en meget tættere tagflade, og derved mindskes gennemtrækket i tagets hulrum.

Overstrygningen kan endvidere have en støjdæmpende effekt, især nær stærkt trafikerede veje, da den elastiske fuge dæmper vibrationerne i tagfladerne.

Materialebeskrivelse af overstrygning

Overstrygningsfugemassen er fremstillet på bitumenbasis med et indhold af forskellige jordarter og olie. Fugemassen fås i både sort og rødbrun. Ca. 4-6 uger efter, at fugen er lagt på, vil den fremstå mere mat og er derved mindre synlig . 

Efter 2-3 år er fugens farve så afbleget, at den som oftest falder i med tagstenenes egen farve.

Holdbarhed

ECS har siden 1976 udført overstrygning af tag og har i den forbindelse erfaret, at selv efter 20 år er overstrygning i stand til at yde taget den nødvendige beskyttelse mod vind og vejr.

Ventilation

Når et tag overstryges, forhindres slagregn og fygesne i at trænge ind, men samtidig lukkes der også af for naturlig ventilation af loftrummet. Det er derfor nødvendigt at montere tagrumsudluftninger for hver ca. 10 m² tagflade. Og det for at undgå problemer med kondens og fugt.

Fremgangsmåde

Under- og overstrygning foregår ved hjælp af de mest moderne og gennemprøvede metoder. Fugepistolen er via en ca. 20 meter lang, opvarmet slange forbundet med en pumpe, der er placeret på jorden. Pumpen drives af en mobil dieselkompressor, der yder et tryk på op til 11 bar. 

Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt at bruge det høje tryk for at presse den meget tykke og seje fugemasse op igennem slangen. Det forholdsvis høje tryk bevirker, at fugemassen presses ind i selv de mindste revner og sprækker mellem tagstenene. 

Derved opnås en yderst tæt og langtidsholdbar fuge, der er i sin stand til at følge tagets naturlige bevægelser uden at revne eller miste sin fantastiske evne til at binde tagstenene sammen.

Kontakt os og hør nærmere

Kontakt os på telefon 24 47 70 07 eller e-mail morten@ecs.dk for at høre mere om vores arbejde med overstrygning. Du kan også benytte vores kontaktformular her.

  En stærk spiller i byggebranchen

Vi er et alsidigt tømrer- og murerfirma, som tilbyder alle ydelser indenfor renoveringer og totalentrepriser.

  Over 40 års erfaring

Vi tilbyder optimale løsninger i forbindelse med alt totalentrepriser og har mange års erfaring i byggebranchen.

  Vi er jeres idémager i hele processen

- og vi yder den rette rådgivning gennem løbende dialog med kunden.

Vi er medlem af

byg-garanti

Byggeriets Ankenævn
​Nørrevoldgade 106, 1358 København K​

info@byggerietsankenaevn.dk 

www.byggerietsankenaevn.dk 

Kontaktoplysninger

E. Christiansen & Søn Tømrer- og Murerfirma ApS

Byghøjvej 1, 5250 Odense SV

Klik her for rutevejledning

Telefon: 66 17 64 64

E-mail: steen@ecs.dk 

CVR: 25691121